Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Vexillologi er studiet af flag. Udtrykket vexillologi blev skabt omkring 1957 af amerikaneren Whitney Smith, der regnes for nutidens fremmeste vexillolog og har skrevet mange bøger og artikler om emnet. Ordet vexillologi er sammensat af det latinske ord vexillum og endelsen -(o)logi med betydningen “studiet af”. Vexillum var en type flag, som de romerske legioner benyttede. Der er adskillige nationale vexillologiske foreninger, som på verdensplan er samlet i FIAV (Federation Internationale des Association Vexxilologiques). FIAV afholder hvert andet år ” International Congress of Vexillology”.