Nyt flag i Roslagen nord for Stockholm
25. august 2021by Anton PihlFlagnyt0
Erik Rudolfsson fra Östhammar, 130 km nord for Stockholm, har designet et blåt, hvidt og gult korsflag til den svenske region Roslagen. Flaget blev offentliggjort i sommeren 2020, og nyheden blev dækket af Sveriges Radio P4.
Roslagen er Upplands kystregion og ligger nord for den svenske hovedstad Stockholm. Den største by i Roslagen (uden for Stockholms-området) er Norrtälje med 20.000 indbyggere. Roslagens grænser er ikke præcist defineret.
Roslagen er nært knyttet til Sveriges vikingehistorie. Regionens navn hentyder til skibe, der bliver roet. Det forener det gamle stednavn Roden med det svenske ord skeppslag, som betyder en skibsbesætning. Uppland var centrum i det gamle svenske kongerige før kristen tid.
Det nye Roslagen-flag minder om det svenske nationalflag. Erik Rudolfsson valgte en mørkblå farve magen til den, der var i Sveriges flag før 1906. Herudover er hvide kanter blev tilføjet det nordiske korsflag: “Bølger brydes, vi sejler, og der er is på havet om vinteren. Det hvide farve symboliserer alt det,” ifølge Erik Rudolfsson.
Rudolfsson udtalte til Sveriges Radio 10. juli 2020: “I løbet af årene har jeg set forskellige regionale flag, som folk er stolte af. Selvfølgelig fortjener Roslagen sit eget flag.” Visit Roslagen, som er turisme-organisation for fire kommuner i Roslagen, støtter det nye flag.
Read this article in English: Roslagen: Flag designed for Coastal Region North of Stockholm